lørdag den 15. september 2007

Velkommen til Rantzausmindebloggen for årgang 73/75

Dav med jer, og rigtig meget velkommen.

- Ja, så gik der omkring 32-33 år siden vi skulle ud at erobre verden. Og selvom måske ikke hele verden blev erobret, tegner der sig efterhånden et lille billede af at mange af os er sluppet nogenlunde helskindet gennem tilværelsen, fået fine uddannelser, godt arbejde og har levet gode liv.
Det kan være vanskeligt helt nøjagtigt at fastslå, hvor meget efterskolen reélt har betydet for vores vej gennem tilværelsen, men jeg mener at vi i hvert tilfælde fik nogle basale egenskaber tilført, her i blandt; evnen til fordybelse, trang til at undersøge tingenes substans, samt respekt for andres meninger.

Den dybere mening med denne blog er i al beskedenhed at give os alle sammen en chance for at genopfriske kammeratskaber, spørge om dette og hint, efterlyse hinanden og måske ligefrem mødes en dag, lad os se hvilken retning det hele tager, ikk'?

Så, læg en besked, en hilsen, en lille beretning eller hvad du ellers måtte have på sinde.

Venlig hilsen - Jan Svensson

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Jan
Skide god blog.
Jeg vil lave en side med fotoer, når jeg får skannet ind :-)

Hilsen Robert

Jan Svensson sagde ...

Hej Robert,-
- Herligt at høre at du både lever og har fotos til samlingen!
Vh - Jan