- Klaus Holtoug (Krøjer) døde d. 22 februar i år, under en ferie i Italien. Det skete i forbindelse med en paragliding ulykke, hvor Klaus og hans instruktør, som flyveturen skulle gennemføres med, styrtede ned hvorved begge blev dræbt.
Jeg mindes Krøjer med stor glæde, hvor Lisbeth og jeg så meget til ham i weekender og ferier i den sidste halvdel af 70'erne.
Krøjer havde i dé år travlt med at oplyse folk om kommunismens velsignelser, og drog af og til på ture til DDR, bl.a. sammen med Knud Jespersen, for ved selvsyn at konstatere den store folkeglæde ved det politiske system derovre.
Som hardcore fynbo, adopterede han aldrig helt det københavnske, eller rigsdanske tungemål, og vænnede sig vel ikke rigtig til tanken om, at man ikke bare kunne gå ind på en hvilkensomhelst tankstation i hovestadsområdet og bede om en pakke fy'gier.
Jeg så Klaus sidste gang i 1996 til et Pernodmøde hos Kurt Orla. Her havde han netop solgt sit vagtselskab, arbejdede som kogekone, og gik i øvrigt og ventede spændt på sin forudbestilte Skoda Octavia 2.0, der dengang endnu ikke var rullet ud på de danske landeveje.
Øgenavnet Krøjer blev han tildelt på Rantzausminde, da han havde forsøgt at sy en sækkestol med Krøjerkugler som fyld. Det siger sig selv at der gik hul på lortet, og det halve af drengeafdelingen flød i Krøjerkugler..
Klaus var en kanon kammerat og vil altid være savnet af venner og famillie.
De kærligste tanker til Krøjer.
Link til Ekstrabladets artikel om ulykken: http://ekstrabladet.dk/112/article977824.ece
torsdag den 28. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
l?rt en masse
Send en kommentar